Fakta

Alkoholforgiftning

Hvad er alkoholforgiftning?
Alkoholforgiftning er en akut forgiftning, der skyldes at personen har drukket for meget alkohol (etanol).

Forgiftningen giver en forbigående mental forstyrrelse og nedsat kontrol over musklerne (koordination).

Alkoholforgiftning er, når den mængde alkohol en person drikker, overskrider personens tolerance for alkohol og medfører mentale og fysiske forandringer.

De skelnes mellem mild, middel, betydelig og svær grad af alkoholforgiftning.

De fleste mennesker fjerner etanol fra blodet med en hastighed på ca. 0,15-0,20 promille pr. time. Hvis en person er afhængig af alkohol, kan vedkommende have en hastighed på næsten det dobbelte.

Hvad sker i kroppen ved alkoholforgiftning?
Alkohol har en hæmmende effekt på visse dele af hjernen. Jo mere alkohol du indtager, desto flere funktioner vil blive unormale og i følgende rækkefølge:

Tab af normal social omgangsform
Hukommelsestab
Forvirring
Desorientering
Nedsat koordination af bevægelser
Tiltagende påvirkning af bevidsthed
Koma
Død

Kilde: Sundhed.dk