Fakta

Angrebet i New York 31. oktober

* Otte personer blev dræbt, da en bil pløjede ind i dem.

* 11 personer er bragt til hospitaler i New York med alvorlige skader. Ingen af dem er dog i livsfare, oplyser brandvæsnet i den amerikanske storby.

* To anonyme tjenestemænd siger til The New York Times, at efterforskerne nær varebilen har opdaget et håndskrevet brev på arabisk, hvori angrebsmanden sværger troskab til Islamisk Stat (IS).

* Gerningsmandens motiv er dog officielt stadig ukendt, selv om The New York Times har beskrevet brevet, hvori han angiveligt sværger troskab til IS.

* Den mistænkte gerningsmand er blevet identificeret som Sayfullo Saipov. Han er 29 år gammel og fra Tampa i Florida. Han er dog født i Usbekistan og kom først til USA i 2010.

* Saipov har opholdstilladelse i USA og bor i landet på permanent basis.

* Myndigheder siger, at Saipov råbte “allahu akbar” (Gud er størst), da han hoppede ud af bilen. Han blev skudt i maven og er i kritisk tilstand. Saipov er indlagt til operation, men det forventes, at han overlever.

* Varebilen var lejet i delstaten New Jersey tæt ved New York. Det vides endnu ikke, hvilket firma gerningsmanden lejede bilen hos.

* Det er heller ikke kendt, om Saipov har planlagt angrebet, eller om det blev udført som en spontan handling.

Kilder: The New York Times, CNN, VG, CBS, AP.