Fakta

ANPG - Automatisk NummerPladeGenkendelse

Hvad skal politiet bruge ANPG til?

ANPG-systemets primære formål er til brug for bekæmpelse af grænseoverskridende og alvorlig kriminalitet, fx menneskesmugling, men vil derudover også skulle bidrage til at fjerne flere køretøjer fra vejene, som udgør en risiko for færdselssikkerheden.

Samtidigt kan systemet bruges i efterforskningssager i alt fra terror, indbrudskriminalitet, narkotikasmugling mm. ANPG finansieres af særlige midler afsat i den tidligere flerårsaftale om politiet.

Hvordan fungerer ANPG?

Der er både mobil og stationær ANPG. Det fungerer ved, at kameraer, som enten er monteret på en patruljevogn, på en trefod eller på master ved vejene, filmer de forbikørende køretøjer.

Bagved ligger der et system, som ud fra en logik kan genkende en nummerplade. Systemet gemmer et billede af køretøjet og nummerpladen, så aflæsningen efterfølgende kan verificeres.

Bogstaver og tal i nummerpladen bliver automatisk omsat til tekst og slået op i en database, og hvis køretøjet er kendt i de tilkoblede systemer, kommer der en besked op på skærmen.

Der er altså ikke tale om, at politifolk sidder og følge med i, hvad borgerne foretager sig. Det er et automatisk system, der reagerer, hvis det genkender en nummerplade, som politiet af den ene eller anden grund har registreret i en sag.

Hvis en patruljevogn udstyret med ANPG får et hit, kan medarbejderne reagere på det med det samme. Hvis et af de stationære kameraer får et hit, vil der blive givet besked til politikredsen, der så kan reagere på oplysningerne.

Hvilke databaser trækker ANPG-systemet informationerne fra?

Nummerpladelæserne holder de læste nummerplader op mod de databaser, der indeholder oplysninger om nummerplader, der:

•skal inddrages på grund af manglende syn,

•skal inddrages på grund af manglende forsikring,

•er tilknyttet køretøjer, der er afmeldt eller i øvrigt ikke må anvendes på færdselslovens område,

•er efterlyst, tabt eller anvendes uberettiget,

•er tilknyttet efterlyste køretøjer,

•er tilknyttet personer, hos hvem førerretten er inddraget eller frakendt ubetinget,

•formodes at være forfalskede eller falske,

•er tilknyttet brugsstjålne køretøjer,

•er knyttet til personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i mindst en år og seks måneder,

•er indlagt i Schengeninformationssystemet med henblik på diskret eller målrettet kontrol,

•er indlagt i Schengeninformationssystemet med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismiddel i en straffesag,

•er knyttet til personer, der konkret er mistænkt for grove strafbare handlinger omfattet af kriminalitetskravet for registrering i Schengeninformationssystemet med henblik på diskret overvågning og er tilknyttet personer, der er dømt, sigtet eller konkret mistænkt for at være involveret i alvorlig og organiseret kriminalitet inden for de områder, der efter Rigspolitiets bestemmelse er undergivet systematisk politimæssig monitering.

 Hvor længe må politiet opbevare data?

Der er to typer data; no-hits og hits. No-hits er de køretøjer, som der ikke er kendt i systemerne. Dem kan vi, så længe de bliver kontrolleret i forbindelse med en målrettet indsats gemme i op til 30 dage. Det kan eksempelvis være i forbindelse med målrettet indsats mod indbrud i et bestemt område.

Hvis det er data indsamlet i forbindelse med fri patruljekørsel, må data ikke gemmes, men der sker dog en kortvarig lagring på max. 24 timer af tekniske grunde. I helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis terrorangreb, kan rigspolitichefen beslutte, at data må gemmes i mere end 24 timer.

Hits på de køretøjer, som er kendt i systemet, kan vi gemme i henholdsvis tre måneder, et år og to år afhængig af graden af alvor.

(Kilde: Politiet)