Fakta

Brevet til Østjyllands Politi og Justitsministeren

Kære Justitsminister Søren Pape.

CC Østjyllands Politi

 

Denne mandag morgen havde jeg den tvivlsomme fornøjelse, at konstatere et misbrug af mit betalingskort i min netbank.

Misbruget er sket i weekenden og jeg spærrede straks kortet. Af banken fik jeg at vide, at der lå yderligere et par transaktioner, der ikke var gennemført endnu.

Det tog mig ikke længe at kontakte butikkerne og få stoppet handlerne. Jeg fik endda ordreinfo tilsendt og kunne se, at svindlen var sket fra samme IP-adresse.

 

Med en viden om, at svindlen var sket i weekenden, med IP-adresser, leveringsadresser og hele tre pakker på vej til forbryderen tænkte jeg, at det måtte være det tætteste, man kommer på en ”rygende pistol” indenfor IT-kriminalitet. Her kunne et par vakse betjente nok finde en måde, at pågribe svindleren hurtigt og effektivt, så andre ikke skulle udsættes for samme oplevelse, som jeg. Naiv som jeg var, tog jeg derfor afsted til den lokale nær-politistation. Her var jo en oplagt chance for, at Politiet kunne agere hurtigt, få lidt tiltrængt succés og måske endda lidt positiv medieomtale. Men ak nej. Jeg blev desværre bekræftet i den oplevelse, som mange har i dag: Politiet gør intet for dig og jeg stod blot og lignede et fjols ved skranken på en Politistation, hvor der ikke var andre end mig og to betjente i lokalet.

 

Tanken om en hurtig pågribelse af gerningsmanden, ved at to betjente stod klar ved Posthuset blev straks skudt ned, med begrundelsen, at sådan må Politiet slet ikke arbejde. OK, fair nok. Der skal være nogle spilleregler, men blot oplevelsen af at ville anmelde forbrydelsen var også under al kritik.

 

Jeg havde ellers medbragt alle udskrifter med info om den formodede gerningsmands placering (IP-adresse) og forbrydelse.

Blot for at få at vide af betjenten, at ”jeg kan da godt optage rapport, men det er meget hurtigere, hvis du selv gør det online”.

Og betjenten supplerede sin udtalelse med følgende oplysning: ”hvis jeg skal gøre det, går den en uge, før sagen er registreret”.

For så lige at toppe med kommentaren: ”Jeg vil jo ikke stå og lyve for dig, men det er sådan det er …”.

 

Noget tyder på, at svindleren sidder et sted i nærheden af Hvidovre/Glostrup og at sagen derfor skal registreret ved Københavns Politi.

Men jeg spurgte alligevel undrende, hvordan det kunne være, at det gik hurtigere, hvis jeg selv indtastede oplysningerne på en computer, end hvis betjenten gjorde det.

Forklaringen var, at hun skulle indscanne, printe og sende det hele med post. Med post! Jeg troede ikke mine egne ører. Og det var endda bare for at registrere anmeldelsen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke teknikker Politiet så bruger til at efterforske sagerne. Men min fiktive helt Sherlock Holmes har da opklaret en del med skarpsindig iagttagelse, lup og pibe i munden. Så der er da muligheder uden IT. I fiktionens verden.

 

Så kære Justitsminister:

Jeg har ingen ambitioner om, at svindleren nogensinde bliver pågrebet og jeg skal nok få mine penge af banken. Men vi er nødt til at få opgraderet Politiets IT-systemer. Måske bare installere en firewall, noget antivirus, en sikker forbindelse eller udstyre betjentene med et Nem-ID (de fås også til virksomheder). En gammeldags telefax vil også kunne få dokumenterne hurtigere frem. Lad det være et konkret forslag, at indtil IT-systemerne bliver optimeret, så kunne man måske finde et par brugte telefax-maskiner i Den Gamle By (tlf. 86 12 31 88). Bare til at sende mellem Århus og København.

 

Det kan ganske enkelt ikke passe, at der skal gå en uge, fra betjentene indtaster oplysningerne på en computer, til de er registreret det rette sted.

Slet ikke, hvis det passer, når betjenten siger, at det er registreret med det samme, når borgeren selv laver arbejdet hjemme ved sin egen computer.

 

Et lille kursus for Politiets personale i ”kunde-betjening” og service ville også være passende.

Jeg er i chok og desværre på alle måder bekræftet i de fordomme om Politiet, som jeg var blevet advaret om.

Jeg fik ikke engang en fornemmelse af, at Politiet ville gøre noget. Havde jeg blot kunne bevare illusionen og en snert af min naive tro på retfærdigheden …

 

Hvis betjenten f.eks. havde været lidt imødekommende og selv pro-aktivt taget initiativ til at oprette anmeldelsen, ville jeg have følt mig mødt som borger.

Det havde ikke ændret på fakta: at det (muligvis) er hurtigere at anmelde på min computer, end på Politiets. Men det havde givet mig følelsen af, at være taget seriøst.

Og så var jeg gået glad hjem, ganske uvidende om, at der ville gå en uge før sagen var registreret og endnu længere før nogen (måske) havde forholdt sig til den.

Men følelsen af respekt for Politiet, troen på vores retssystem og illusionen om, at retfærdigheden nok skulle ske fyldest, ville jeg stadig have. Heller ikke her skal man undervurdere værdien af tro og tillid. De langsigtede konsekvenser for et samfund, hvor borgerne ikke har tillid til systemet, er uoverskuelige og katastrofale.

 

Svindleren sidder nu og venter på sine pakker. De to af dem har jeg fået stoppet. Så det er kun én af tre, der kommer frem.

Måske skulle jeg selv tage turen til Hvidovre og lave en civil anholdelse én af de nærmeste dage.

 

Med venlig hilsen

 

Asger Rasmussen

Xxxxxxxxxxxx XX (Adressen er fjernet af redaktionen)

8220 Brabrand