Fakta

BLÅ BOG: Boris Johnson - magtfuld mand i britisk politik

Navn: Boris Johnson.

Kælenavn: BoJo, Bozzer.

Alder: 54 år.

Fødested: New York City, New York, USA.

Nationalitet: Har både britisk og amerikansk statsborgerskab.

Uddannelse: Uddannet på Oxford Universitet i klassiske studier, 1987. Studerede samtidig med den tidligere britiske premierminister David Cameron.

Karriere: Fra 1989 og frem til 1994 arbejdede Boris Johnson som Bruxelles-korrespondent for den britiske avis The Telegraph.

Medlem af det britiske parlament for De Konservative fra 2001 og frem til 2008. Herefter borgmester i London fra 2008 til maj 2016. Igen medlem af det britiske parlament fra 2015 for valgkredsen Uxbridge and South Ruislip.

Han har været udenrigsminister siden juli 2016, men går nu af i kølvandet på et strategimøde om briternes udtræden af EU.

Civilstand: Har været gift to gange, senest med Marina Wheeler. Har i alt fem børn.

Fritidsinteresser: Han er forfatter til en række bøger og har tidligere udtalt, at han som barn elskede at besøge British Museum i London.

Kilder: “Just Boris” (2011) af Sonia Purnell, New Statesman, Politiken, www.parlament.uk