Fakta

De små piggede dyr

Pindsvinet (latin: Erinaceus europaeus), også kaldet vesteuropæisk pindsvin, er et pattedyr, der lever i Vesteuropa. I Danmark er det et af de mest velkendte pattedyr og lever ofte i småskove eller haver, hvor det er aktivt om natten. Dyret kendes på at have pigge på ryggen, hvilket fungerer som forsvar mod fjender. Dets føde består især af insekter og deres larver samt orme og snegle. Pindsvinet går i vinterhi.

Et voksent pindsvin er 23-30 cm med en kort hale på 2,5 cm. Det vejer normalt mellem 800 og 1.000 gram. På hovedet og ryggen findes pigge, der måler 20-30 mm i længden og omkring 1 mm i diameter. På undersiden og benene har dyret en brunlig pels. Snuden ender i en bevægelig, fugtig, sort tryne. Fødderne har trædepuder og fem kløer. Dyret går på hele fodsålen. Benene er korte med forbenene som de kraftigste.

De to køn ligner hinanden, men hannens penisskede sidder længere fremme mod bugen end hunnens kønsåbning, der sidder helt tilbage mellem bagbenene. Både han og hun har fem par dievorter. Hannen er som regel større end hunnen.

Pindsvinet søger i vinterhi om efteråret. Naturhistorikeren Hans Hvass skriver, at dyret som regel falder i vintersøvn, når temperaturen er nået ned på 10 °C. Pindsvinets legemstemperatur kan under vintersøvnen falde til blot 1 °C. Pindsvinet vågner i Danmark normalt fra sin vintersøvn i april-maj.

I Danmark er det forbudt at holde pindsvin i fangenskab, fordi de kan dø af det. Desuden må de ikke flyttes fra et sted til et andet, da de i så fald ikke kan finde deres rede og vil dø uden et tilflugtssted om dagen.

Tilskadekomne pindsvin og forladte unger må plejes efter dyreværnsloven. Der findes særlige plejesteder med fagfolk, der modtager pindsvin uden beregning. Unger bør opnå en vægt på 500 gram, inden de går i dvale i september, oktober eller november.

Kilde: Wikipedia.