Når en person dømmes til anbringelse på ubestemt tid, er der potentielt set tale om en livstidsdom. Men der er ikke tale om en fængelsesstraf, deraf navnet anbringelsesdom:

* Kriminelle, som er sindssyge eller mentalt retarderede, kan ifølge straffeloven ikke straffes.

* I mindre alvorlige sager kan retten i stedet idømme den kriminelle foranstaltninger såsom tilsyn, ambulant behandling, afvænning eller lignende.

* Retten kan i alvorlige sager vælge en anbringelsesdom. Her bliver den dømte tvangsanbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller en institution for personer med mentale handicap.

* Under anbringelsen vurderer den behandlende overlæge, hvilken behandling den dømte skal modtage.

* Det er overlægen på den afdeling, hvor anbringelsen finder sted, der bestemmer, om den dømte kan få udgang.

* Er anbringelsen sket på baggrund af en dom for alvorlig kriminalitet, er der i udgangspunktet tale om anbringelse på ubestemt tid. Dog senest efter fem år skal anklagemyndigheden sørge for at forelægge sagen for retten på ny.

* I meget alvorlige sager, hvor den dømte vurderes at være til ekstraordinær fare for andre, kan retten vælge en dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse.

* I modsætning til en almindelig behandlingsdom kan en anbringelsesdom kun ophæves af retten ved en såkaldt foranstaltningsændring. For eksempel kan dommen ændres til en almindelig behandlingsdom.

* En anbringelsesdom må ikke forveksles med en forvaringsdom. Begge er tidsubegrænsede foranstaltninger, men forvaring bruges over for personer, som ikke er sindssyge eller retarderede og derfor i udgangspunktet egnede til almindelig straf.

Kilder: Straffeloven, psykiatriloven, Region Sjælland, Kriminalforsorgen.