Fakta

Det kontrollerer Fødevarestyrelsen

På kontrolrapporten er der en række kontrolområder.

Ved hver kontrol bliver et af tre hygiejneområder samt egenkontrollen og offentliggørelsen af resultaterne kontrolleret. Det er forskelligt, hvad der derudover bliver kontrolleret ved det enkelte besøg. Over tid bliver alle områder kontrolleret.

Her er nogle eksempler på, hvad der bliver kontrolleret i butikker og restauranter med salg til forbrugerne:

  • Hygiejne
    • Er køleskabet koldt nok?
    • Er der gamle dejrester i røremaskinen?
    • Er lokalerne i orden?
  • Virksomhedens egenkontrol
    • Virksomheden skal selv overvåge, at fødevarernes holdbarhed er i orden ved modtagelse, at temperaturen, de opbevares ved, er kold nok og så videre. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at virksomhedens egenkontrol er i orden.
  • Mærkning og information
    • Kan delikatessen oplyse om skinkesalatens ingredienser og holdbarhed? Hvis ikke skal der være mærkning på bakken. Er der dansk mærkning på varerne
  • Godkendelser m.v.
    • Må virksomheden overhovedet sælge de varer, den gør?
  • Særlige mærkningsordninger
    • Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekød (som er indført i forbindelse med fund af kogalskab) korrekt?
  • Varestandarder
    • Er der et skilt med angivelse af størrelse og klasse ved løssalg af kartofler?
    • Er der angivet hvilke tilsætningsstoffer, der er anvendt i produkterne?
    • Er der for meget nitrit i slagterens spegepølse?
  • Forureninger
    • Er der svampegifte i pistacienødderne?
  • Emballager m.v.
    • Afgiver keramikken for meget bly eller cadmium?

Kilde: Fødevarestyrelsen