Fakta

Det vil partierne have genåbnet i fase 2

Her kommer nogle af de ønsker, som partierne er kommet med i den seneste måneds tid:

* Regeringen har ifølge flere medier prioriteret en yderligere åbning af detailhandlen, herunder storcentre, og at åbne for udendørsservering på caféer og restauranter.

* Venstre ønsker som flere andre partier ligeledes at få åbnet storcentre og restauranter. Generelt skal de tiltag, der gavner samfundsøkonomien, prioriteres.

Venstre vil også have de ældste elever i folkeskolen tilbage inden sommerferien. Det ønske deles af et flertal blandt Folketingets partier, blandt andet SF og Dansk Folkeparti.

* Dansk Folkeparti har ikke mindst haft de ældre som en prioritet i genåbningen af Danmark. For nylig landede en aftale, der sikrer, at blandt andet beboere på plejehjem kan få besøg udendørs.

* De Radikale og SF har talt for, at efterskoler og højskoler skal lukkes op igen. Begge partier har også haft fokus på at hjælpe små virksomheder gennem coronakrisen.

* Enhedslisten har ønsket at hjælpe udsatte børn og unge og deres familier. Blandt andet ved at få gang i lektiecaféer og ungdomsklubber.

* De Konservative og Liberal Alliance har fokus på at få genåbnet erhvervslivet mest muligt, herunder caféer og restauranter, sådan at der kan komme gang i samfundsøkonomien igen.

* Nye Borgerlige har ytret ønske om at få genåbnet blandt andet idrætsforeninger, kirker, teatre og museer. Partiet vil også gerne gennemføre elevtraditioner som for eksempel studenterkørsel, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

* Alternativet har blandt andet haft fokus på at få åbnet op for små erhvervsdrivende og det udendørs foreningsliv.

Kilder DR, Jyllands-Posten, Ritzau: