Fakta

Difteri

  • Difteri skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae, og sygdommen viser sig som en akut infektion i de øvre luftveje. Difteribakterien danner et giftstof (toksin), som kan påvirke hjertemusklen, nyrerne og nervesystemet, og sygdommen kan være dødelig.
  • Difteri var tidligere en almindelig infektion i Danmark, og så sent som i 1943 var der en epidemi i København. Efter indførelse af vaccination i 1950 faldt hyppigheden drastisk, og der har ikke været tilfælde af egentlig difteri i Danmark siden 1998
  • På grund af udbrud af difteri i flere tidligere øst-blok lande i starten af 1990’erne, udvidede man i 1996 vaccinen til revaccination mod stivkrampe til også at beskytte mod difteri.
  • Difteri forekommer stadig i mange lande, og alle bør være beskyttet mod sygdommen via vaccination. Efter 4 doser i barndommen, bør man revaccineres mindst hver 10. år.
  • Ved difteri ses pludselig opstået halsbetændelse med synkesmerter og  feber. Ved alvorlig infektion ses tykke hvid-grålige belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Belægningerne kaldes ofte pseudomembraner
  • Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen, eventuelt så voldsomt, at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsbesvær
  • Toksinet fra difteribakterien kan forårsage komplikationer i form af muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og nervepåvirkning, eventuelt med lammelser, og sygdommen kan være dødelig.
  • Smitte overføres via dråbesmitte ved tæt kontakt til en smitsom person (syg eller rask bærer af bakterien), gennem hoste, nys og sjældent via kontakt til spyt eller sårsekreter. Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er 2-5 dage.
  • Smitteperioden er normalt under 2 uger, sjældent op til 4 uger. Smitten afbrydes effektivt ved behandling med antibiotika.
  • I de seneste år er beskrevet overførsel af Corynebacterium ulcerans til mennesker fra husdyr som hunde og katte.

Kilde: Statens Serum Institut