Fakta

Dommen mod pædofilidømt fra Randers

* Den 49-årige blev fundet skyldig i at have begået seksuelle krænkelser mod fire navngivne børn i perioden 2008 til 2009 og efterfølgende at have udbredt fotos af det.

* Den tiltalte blev fundet skyldig i at have spillet en nøglerolle i to pædofile netværk på internettet kaldet “Hoarders Hell” og “The Love Zone”.

* På de to netværk skulle brugerne løbende indsende selvproduceret børnepornografisk materiale, der var nyt og/eller sjældent for at beholde adgangen til andres materiale.

* I kraft af sin nøglerolle på disse netværk blev den 49-årige fundet skyldig i at have medvirket til, at flere personer begik grove seksuelle overgreb mod adskillige børn under 12 år.

* Den tiltalte var tiltalt for forsøg på menneskehandel ved at have haft til hensigt at købe et spædbarn på et rumænsk børnehjem.

* Den tiltalte blev – ligesom ved byretten – frifundet for dette forhold.

* Retslægerådet havde indstillet den 49-årige til forvaring.

* Byretten idømte den tiltalte seks års fængsel, og det skærpede Vestre Landsret til syv års fængsel.

* Den tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden juni 2014.

* Han blev anholdt, efter at dansk politi fik et tip fra Europol.

* Det var FBI, der adviserede Europol, efter at man havde indledt en efterforskning mod bagmændene bag pædofile netværk på internettet.

* Sagen har ført til anholdelser og domfældelser i en række lande.