Fakta

Drabet på Skagavej

Sagen, hvor den 20-årige mand blev dræbt, fandt sted 16. januar 2017 i en lejlighed på Skagavej i Skagen, og ifølge anklageskriftet mod de tiltalte, var der tale om et hævntogt.

Ritzau fik aktindsigt i det i oktober 2017, og her kunne man læse, at den 20-årige mand blev tæsket igen og igen af de fire tiltalte i sagen.

Tæskene gik slet og ret på skift, og der blev brugt både baseballbat, vægtskiver, vægtstænger, en stol og en hjulnøgle i afstraffelsen.

Manden blev efterladt med to knive og en saks i ryggen, og han endte med blødning i hjernehinderne og flere brud på kraniet. Han døde nogle dage senere af sine kvæstelser.

Kilde: Ritzau.