Fakta

Fængsler er oplagte epicentre for smitte

Ifølge flere forskere, der i foråret har publiceret en artikel i det medicinske tidsskrift The Lancet, er fængsler oplagte til smittespredning.

Det skyldes ikke mindst, at der er mange mennesker samlet på lidt plads.

De indsatte deler mange faciliteter, som bad og køkkener.

Samtidig er der også en nødvendig kontakt med andre mennesker.

Det sker for eksempel, når fængselsbetjentene skal undersøge de indsattes ejendele eller kropsvisitere.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen siger til Newsbreak.dk, at man ikke kan pålægge fængslerne de samme restriktioner og afstandskrav som resten af samfundet. Det vil forhindre fængselsvæsenet i at fungere.

Kilde: The Lancet/Newsbreak.dk