Fakta

Genbrug af mundbind

Ved korterevarende brug, fx hvis du skal på toilettet på en restaurant, hvis du skal ind i flere butikker lige efter hinanden, når du har pauser under en undervisningsdag eller hvis du skal køre et enkelt stop med bussen, kan du dog genanvende mundbindet. Du kan også tage det til side kortvarigt – fx for at tage en mundfuld vand – uden at det skal skiftes eller kasseres, hvis du følger disse forholdsregler:

  • Skift altid mundbind, hvis det bliver vådt, snavset eller du har rørt meget ved det, da det bliver mere gennemtrængeligt og kan miste dets effekt.
  • Du bør ikke have samme mundbind på i mere end i 4 timer.
  • Tag altid mundbind af og på ved at holde i øreelastikkerne og rør ikke ved selve mundbindet.
  • Rør aldrig mundbindet under brug.
  • Sprit altid hænder før du tager mundbind på og efter, du har det taget det af.
  • Hvis et mundbind skal genbruges efter kortvarigt brug, så opbevar det beskyttet i fx en plasticpose (frysepose eller lignende). Læg det ikke på et bord eller en stol, hvor det kan forurene overflader eller andre genstande, eller blive forurenet af virus som kan være på fx bordet.
  • Undgå at have mundbindet siddende under hagen, i panden eller at bære det i hånden eller om armen, når du ikke bruger det, hvis du får det varmt eller skal have luft. Tag det i stedet helt af, og opbevar det fx i en lille frysepose eller lignende.
  • Engangsmundbind skal kasseres i en skraldespand – gerne med låg. Efterlad det ikke i fx toget, og smid det ikke på gaden. Stofmundbind skal vaskes ved 60 grader efter brug.
  • Mundbind må ikke deles med andre.