Fakta

Generelt om STEC-infektioner

Inkubationstid

Inkubationstiden ved STEC-infektioner er sædvanligvis 3-4 dage, men kan strække sig fra 2-10 dage.

Smittekilder

Smitte med STEC-bakterier sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere. STEC findes naturligt hos kvæg og andre drøvtyggere. Derfor er smittekilden ofte produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller andre fødevarer, der er forurenet med kogødning. Det kan fx dreje sig om spiseklare grøntsager, salatgrønt, grøntsagsspirer og bær.

Forebyggelse af STEC-infektion

Smitte fra fødevarer kan i almindelighed forebygges ved at overholde generelle råd om god køkkenhygiejne samt håndvask efter toiletbesøg og bleskift samt kontakt med dyr. Det er vigtigt at gennemstege hakket kød og fjerkræ. Råt kød skal adskilles fra spiseklar mad, fx salat eller andre ingredienser, som ikke varmebehandles.

Søg læge ved alvorlig diarrésygdom

Patienter med alvorlig diarrésygdom (især blodig diarré) bør søge læge for at få en korrekt diagnose.

Diagnostik af STEC

Der indsendes en afføringsprøve til en klinisk mikrobiologisk afdeling, som udfører diagnostik for STEC. Desværre er det ikke alle patienter, som rutinemæssigt undersøges for STEC. Derfor skal lægen ved prøveindsendelse specifikt anmode om undersøgelse for STEC.

Behandling af STEC-infektion

Det er vigtigt, at alle patienter med diarré, herunder STEC-induceret diarré, ikke udvikler væskemangel (dehydrering). Derfor er den vigtigste behandling, at patienterne får rigeligt at drikke, eventuelt i form af rehydreringsvæske.

Undgå behandling med antibiotika (som fx penicillin) eller stoppende midler (som fx Imodium). Undersøgelser tyder på, at antibiotikabehandling kan forøge risikoen for akut nyresvigt hos børn med STEC-infektion.

Kilde: Statens Serum Institut