Fakta

Her er den grønlandske regeringskoalition

Grønland har fået en ny regering bestående af en koalition af partierne Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

Her kan du læse om de forskellige partier:

* Siumut (Fremad) – får 9 mandater i parlamentet:

Stiftet i 1977 og funderet i socialdemokratisk tankegang. Har domineret grønlandsk politik siden hjemmestyrets indførelse i 1979. Frem til 2009 havde Siumut posten som landsstyreformand uafbrudt i 30 år.

Den nuværende partileder er Kim Kielsen.

* Partii Naleraq (Pejlemærke) – får 4 mandater i parlamentet:

Stiftet i 2014 af tidligere landsstyreformand Hans Enoksen, som forlod Siumut.

* Nunatta Qitornai (Vort Lands Efterkommere) – får 1 mandat i parlamentet:

Stiftet i 2017 af Vittus Qujaukitsoq, tidligere udenrigsminister. Han forlod Siumut efter at have tabt et kampvalg om formandsposten til Kim Kielsen.

Ønsker plan for hurtig løsrivelse fra Danmark.

* Atassut (Samhørighed) – får 2 mandater i parlamentet:

Borgerligt parti stiftet i 1978 blandt andet for at “modarbejde løsrivelse fra det danske rige”.

Kilder: Ina.gl, naalakkersuisut.gl og sermitsiaq.ag.