Fakta

Her er Peter Madsens forklaring i hovedtræk

Peter Madsen afgav tirsdag en forklaring i byretten, der dels var en bekræftelse af den forklaring, han afgav i grundlovsforhøret 12. august, og dels var svar på anklagerens og forsvarerens spørgsmål.

Her er den sigtedes udlægning i hovedtræk:

* Efter at have været neddykket klatrer Peter Madsen op i tårnet med Kim Wall efter sig, da de igen kommer op fra dybet. Han glider på det glatte dæk og mister grebet om den 70 kilo tunge luge, der rammer Kim Wall og dræber hende.

* Der har intet seksuelt været mellem dem, men han har dyrket sex med andre kvinder på ubåden og eksperimenterer gerne med sadomasochisme.

* Peter Madsen binder et reb og en nylonstrop om liget af Kim Wall og trækker det op gennem lugen. I den forbindelse ryger hendes strømpebukser og trusser af.

* Han smider liget overbord. Liget er intakt, da han smider det overbord. Han har ikke parteret hende. En manglende sav var slet ikke om bord på ubåden.

* Efter Kim Walls død sover han et par timer i ubåden, mens liget stadig er om bord. Han smider sin telefon i havet, fordi han “ikke skulle bruge den mere”.

* Han overvejer selvmord, fordi hans “sindssyge projekter” har kostet et menneskeliv. Han opgiver dog idéen og sænker bevidst ubåden ved at åbne en ventil.

* Da han kommer i land lyver han om at have sat Wall af på Refshaleøen, fordi han “ikke var klar til at møde realiteten”.