Her kan du læse om de gældende restriktioner frem 3. januar, der ventes forlænget til 17. januar:
Butikker og liberale erhverv:
* Indkøbscentre og udvalgsvarebutikker som eksempelvis byggecentre skal holde lukket uanset størrelse. Supermarkeder og apoteker er undtaget.
* Også liberale serviceerhverv som frisører og massører skal holde lukket.
Skoler samt ungdoms- og voksenuddannelser:
* Elever i folkeskolen og studerende er sendt hjem og skal modtage fjernundervisning.
Kultur, sport og fritid:
* Alle indendørs idræts- og kulturanlæg skal holde lukket. Det gælder blandt andet svømmehaller, legelande, fitnesscentre, teatre, museer, biografer, biblioteker, spillehaller, kasinoer og foreningslokaler.
* Elitesportsudøvere må benytte idrætsfaciliteterne, som er lukket for offentligheden.
* Ved udendørs sport må højst 10 personer deltage ad gangen.
Restaurationer:
* Restauranter, barer, caféer og lignende skal holde lukket.
* De må dog godt servere takeaway.
Kilde: Coronasmitte.dk.