Fakta

Her samles Kinas politikere for at tale om fremtiden

Xi Jinping er natten til lørdag blevet genvalgt som præsident i Kina.

Det skete ved den årlige folkekongres, hvor knap 3000 delegerede mødes for at diskutere økonomiske og politiske emner.

Her kan du blive klogere på den årlige kongres:

  • Den Nationale Folkekongres er Kinas parlament.
  • Det tæller 2970 delegerede, der mødes halvanden uge én gang om året.
  • De er valgt for fem år af repræsentanter for de lokale folkekongresser i Kinas regioner.
  • Møderne holdes i Folkets Store Hal i Beijing.
  • Formelt er Folkekongressen det øverste organ i Kina, men den reelle magt ligger hos kommunistpartiets centralkomité, politbureauet og præsident Xi Jinping.
  • Folkekongressen blev etableret i 1954, fem år efter at Folkerepublikken Kina var dannet i 1949.
  • Når Folkekongressen ikke er samlet, varetages mange af dens funktioner af dens faste komité med 153 repræsentanter.
  • Traditionelt er Folkekongressen blevet betragtet som en ren formalitet, men siden 1990’erne har sessionerne udviklet sig til et forum for stramt styrede drøftelser af Kinas fremtidige politiske retning.

Kilder: Npc.gov.cn