Arbejder man på et kontor, bruger man mange timer med at sidde foran skærmen. Fysisk inaktivitet kan være skadeligt og derfor er det vigtigt at få lidt aktivitet ind i sin lange arbejdsdag.
Her er ti gode råd, der kan gøre en almindelig arbejdsdag mere fysisk aktiv for de fleste:
* Vend og drej dig på kontorstolen.
* Hæv skrivebordet inden frokostpausen, og inden du går hjem.
* Gå en kort tur på fem-ti minutter i frokostpausen.
* Hent én kop kaffe ad gangen i stedet for en hel kande.
* Hold walk-and-talk-møder.
* Gå hen til kollegaen i stedet for at ringe eller sende en mail.
* Stå op til foredrag og præsentationer bagest i lokalet.
* Stå op så meget som muligt i løbet af dagen ved det hæve-sænkebord, som danske arbejdspladser er velforsynede med.
* Hæv bordet hver gang du har telefonsamtaler.
* Lav konkurrencer om hvem der står mest op på kontoret.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Mikael Schneider: “Op af stolen. Gode råd til at undgå stillesidning.”