* Holocaust er betegnelsen for nazisternes forfølgelse og forsøg på at udrydde jøder i Europa.
* Ordet har græske rødder og betyder “brændt” eller “brandoffer”.
* Shoah – Katastrofe – er den nutidige jødisk-hebraiske betegnelse for Holocaust.
* Nazisterne var ved magten i Tyskland fra 1933 og frem til nederlaget i Anden Verdenskrig i 1945.
* Nazistyret dræbte omkring seks millioner jøder i Tyskland og i de lande, Tyskland besatte under krigen.
* Mange jøder blev tvangsforflyttet til koncentrationslejre, hvor de blev dræbt i gaskamre eller bukkede under for sult og sygdomme.
* I nogle lejre blev der lavet medicinske forsøg med fangerne.
* I alt var der 22 hovedlejre, der havde omkring 1200 filiallejre tilknyttet – ofte i industriområder. Dertil kommer tusindvis af mindre lejre rundt om i de tysk besatte områder.
* Omkring 6000 danskere kom i koncentrationslejre. Der var ingen lejr i Danmark.
Kilder: Ritzau, Dansk Institut for Internationale Studier, holocaust-uddannelse.dk