Fakta

Hvad er demens?

* Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.

* Knap 85.000 mennesker i Danmark lever med en demenssygdom.

* Jo ældre man er, jo større er risikoen for at få demens.

* I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 120.000-146.000 personer.

* Kun cirka 50 procent af alle demente får stillet en demensdiagnose.

* De totale omkostninger ved demens beløber sig til mere end 20 milliarder kroner om året i Danmark.

* Selv om demens er en udbredt sygdom, ved otte ud af ti danskere ikke, at demens leder til døden.

* Glemsomhed, forvirring og svigtende dømmekraft kan være symptomer på, at man er ved at udvikle en demenssygdom.

* Alzheimers er den hyppigst forekommende form for demens. Sygdommen kommer ofte snigende og er blandt andet karakteriseret ved svækket hukommelse.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Alzheimerforeningen.