Fakta

Hvad er en måneformørkelse?

En måneformørkelse opstår når Månen kommer ind i Jordens skygge.

Ved en måneformørkelse ser vi fra Jorden Månens overflade, der helt eller delvist ligger i Jordens skygge – modsat en solformørkelse, hvor vi ser Solen være helt eller delvis skjult bag Månen. Når vi på Jorden oplever en måneformørkelse, vil det ses som en solformørkelse fra Månen – set derfra er Solen skjult bag Jorden.

En måneformørkelse finder altid sted ved fuldmåne. Ved fuldmåne er Jorden nogenlunde mellem Solen og Månen, så Solen kan skinne forbi Jorden på hele den del af Månen, der vender mod Jorden.

En Måneformørkelse kan ses fra hele den del af Jorden, hvor Månen er oppe – ikke som en solformørkelse, der kun er synlig fra en del af Jordens overflade og endda kun kan være total i et smalt bælte hen over Jorden.

Kilde: Niels Bohr Instituttet