Fakta

Hvad er umami?

Umami er den femte grundsmag, men både betegnelsen og begrebet er relativt nye i madlitteraturen.

Umami blev identificeret af en japansk videnskabsmand i 1908.

Først i 1985 blev umami anerkendt som en femte grundsmag i Vesten.

I det asiatiske køkken har umami været en bevidst brugt smag i århundreder. Og ordet kommer da også fra Japansk og betyder “velsmag”.

Nogle vil beskrive det som en kødelig smag eller en mundfylde-smag. Man kan derfor sige, at umami både er en mag og en følelse i munden.

Umami kan skabes kemisk og har navnet mononatriumglutaminat – E621 – også kaldet smagsforstærker. Det bruges i sær i industrien til at fremme smagen i eksempelvis chips og færdigproducerede produkter som dressinger, saucer osv.

Umami findes  naturligt i en lang række fødevarer som kartofler, tang, soja, fisk, kød, fond af kød/ fisk/ fjerkræ, tomat, spinat, parmesanost, Pecorino, emmenthaler, svampe, skaldyr, naturlig modermælk med mere.

Kilde: DR