Fakta

Hvis konfirmanden vil investere i aktier

Hvad gør man, når de høje renter på konfirmationspengene holder op? En oplagt mulighed er at investere pengene. Der er mange muligheder for at investere. En af dem er aktier.

Her er en guide om, hvad det vil sige at investere i aktier og hvordan man kan gøre det.

  • Køber man en aktie, køber man en del af en virksomhed. Så når virksomheden tjener penge, bliver aktierne mere værd. På den måde tjener man penge, når man sælger aktien igen.
  • Der er også en risiko for, at aktien falder i værdi, og at man taber penge.
  • Man kan bede banken om at købe aktierne til en eller selv købe dem i netbanken. Det er billigst at købe dem selv.
  • Man betaler typisk både et gebyr for at købe aktierne og for at få dem opbevaret.
  • Jo, flere gange man køber aktier, jo dyrere bliver det. Et godt råd er at købe for mindst 20.000 kroner af gangen.
  • Det er en god ide at sprede sin risiko på mange forskellige aktier. En tommelfingerregel er 15-20 større virksomheder.
  • Aktier er langtsigtede investeringer, så lad være med at investere, hvis der kun er få år til, man skal bruge pengene.
  • Man er aktie-typen hvis du kan holde hovedet koldt og ikke sælger i panik, hvis det går skidt på aktiemarkedet.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk