Fakta

Hvordan fungerer klippekortet?

Her kan du få styr på, hvordan systemet med klip i kørekortet hænger sammen:

  • Et klip er i virkeligheden en elektronisk registrering af din lovovertrædelse. 3 klip inden for 3 år medfører, at du får frakendt kørekortet betinget og skal bestå en ny teori- og køreprøve for at beholde dit kørekort.
  • Hvert klip slettes først, når der er gået tre år.
  • For nye bilister skal der kun to klip i kørekortet til, før man får kørselsforbud.
  • Du kan godt få flere klip på én gang. Hvis du fx både kører for stærkt og over for rødt, så får du to klip. Begår du tre forseelser samtidig, får du tre klip og dermed frakendt kørekortet betinget.
  • Hvis du får fire eller fem klip på én gang, vil de første tre forseelser medføre en betinget frakendelse af kørekortet. Den 4. og 5. forseelse tæller med som de første to klip i en ny treårig periode.
  • Får du seks klip på én gang, får du frakendt kørekortet ubetinget, i en periode retten fastsætter

Kilde: Rådet for Sikker Trafik