Fakta

Hvornår begyndte man at drikke kaffe?

Man ved ikke med sikkerhed, hvornår kaffens opkvikkende virkning blev opdaget. Ifølge legenden var det munke i det sydlige Etiopien, der via hyrder blev gjort opmærksom på kaffens effekt, fordi geder blev livlige efter at have spist kaffebønner.

Munkene kogte kaffebønnerne, og kaffen gjorde det muligt for dem at holde sig vågne under deres natlige bønner.

I 1400-tallet nåede kaffen formodentligt til Yemen og i begyndelsen af 1500-tallet videre til Mekka. Herfra spredte drikken sig til resten af den islamiske verden.

1600-tallet nåede drikken til Rom og Venezia og videre til de store europæiske søhandelsbyer. I 1671 blev kaffen bragt til Java for at kunne dyrkes i kaffeplantager og efterfølgende også til Indien.

I Europa blomstrede kaffekulturen op i 1600- og 1700-tallet. Siden 1660’erne har Danmark kendt til kaffe og i midten af 1700-tallet var kaffe med mælk og sukker almindeligt i byerne og nogle steder på landet. I løbet af 1800-tallet blev kaffedrikning almindeligt i hele landet.

Kilde: Den Store Danske