Fakta

Hvornår må du køre igen, efter at du har drukket alkohol?

Eksempel 1:

Katrine på 65 kilo skal til julefrokost. Hun ankommer klokken 18.15 og går hjem klokken 02.00.

Velkomstdrink: En genstand.

Forret: To genstande.

Hovedret: To genstande.

Dessert: En halv genstand.

Efter middagen og frem til natmad: Tre genstande.

I alt drikker Katrine ni genstande og forbrænder en genstand på en time og 45 minutter.

Derudover går der 45 minutter, før alkoholforbrændingen går i gang.

Det betyder, at Katrine først vil kunne køre sin søn til fodboldstævne med en promille på 0 klokken 10.45 næste dag.

Eksempel 2:

Jens på 80 kilo skal til fødselsdag. Han ankommer klokken 19 og går klokken 03.00. Jens drikker 14 genstande i løbet af aftenen og forbrænder én genstand på en time og et kvarter.

Derudover går der 45 minutter, før alkoholforbrændingen går i gang.

Jens vil først kunne køre ædru til bageren omkring klokken 11.30 næste dag.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau/FOKUS