Fakta

Kattegat-broen

* Forundersøgelsen skal være færdig i 2021. Den er en forudsætning for, at politikerne kan træffe en endelig beslutning om at bygge en fast forbindelse over Kattegat.

* Forundersøgelsen skal blandt andet belyse mulige miljømæssige og trafikale udfordringer ved en forbindelse.

* Den skal også klarlægge mulige ruter. De hidtidige analyser har taget udgangspunkt i en forbindelse på 18,3 kilometer mellem Hou syd for Aarhus og Samsø og derfra en forbindelse på 18,4 kilometer mellem Samsø og Røsnæs på Sjælland.

* Ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) er en forbindelse via Samsø det mest realistiske. Men forundersøgelsen vil også kigge på muligheden for en forbindelse fra Sjællands Odde til Djursland.

* Tidligere har foreløbige undersøgelser sat prisen på en Kattegatforbindelse til mellem 58 og 136 milliarder kroner. Prisen afhænger blandt andet af, om forbindelsen skal være med eller uden tog – og om der skal kunne køre godstog.

* Dansk Industri vurderer, at en model, hvor forbindelsen er for biler og passagertog, vil koste omkring 90-95 milliarder kroner.

* Både Socialdemokratiet og Venstre peger på, at en mulig forbindelse formentlig skal finansieres af brugerne.

* Dansk Industri vurderer, at en Kattegatforbindelse kan være klar til brug i 2035-2040.

Kilder: Transportministeriet, Jyllands-Posten, Dansk Industri, Ritzau.