Fakta

Køn, alder og anden sygdom afgør overlevelse

Da coronavirusset kom til Danmark i foråret, var der frygt for, at op imod 80 procent af de hårdest ramte ville dø. En opgørelse fra landets intensivafdelinger viser, at det langtfra gik så slemt.

LÆS her mere om patienterne, og om hvordan de klarede sig.

323 patienter smittet med coronavirus var indlagt på en af de knap 40 intensivafdelinger i foråret. 8 ud af ti var i respirator.

37 procent af de 323 patienter døde.

* Dødelighed fordelt på alder.

Yngre end 50 år – 5 procent.

Mellem 50 og 59 år – 24 procent.

Mellem 60 og 69 år – 33 procent.

Mellem 70 og 79 år – 54 procent.

80 år eller over – 64 procent.

* Antal allerede kendte sygdomme og risiko for død

0 sygdomme – 24 procent dødelighed.

1 sygdom – 36 procent dødelighed.

2 sygdomme – 46 procent dødelighed.

3 sygdomme – 50 procent dødelighed.

Kilder: Rigshospitalet og Dansk Intensiv Database.