Fakta

Kongehuset corona-aflysninger

* 12. marts 2020: Kongehuset aflyser fejringen af dronning Margrethes 80-års fødselsdag den 16. april og andre begivenheder i relation til fødselsdagen.

* 17. marts 2020: Dronning Margrethe holder tale til den danske befolkning om coronasituationen. Talen var historisk, for ikke siden Danmarks befrielse i 1945 har en monark på den måde talt direkte til befolkningen udover den traditionelle nytårstale.

* 19. maj 2020: Motionsløbet Royal Run bliver aflyst, efter at det tidligere var blevet udskudt til efter sommeren.

* 20. maj 2020: Dronning Margrethes planlagte sommertogt med kongeskibet “Dannebrog” i sensommeren bliver aflyst. Et sommertogt til Aarhus og Anholt i juni er allerede blevet aflyst.

* 30. juni 2020: Kongehuset udskyder prins Christians konfirmation til 2021. Konfirmationen var allerede blevet udskudt fra foråret til efter sommerferien.

* 20. oktober 2020: Det årlige nytårstaffel den 1. januar og de efterfølgende nytårskure den 4. og 5. januar bliver aflyst.

* 1. januar 2021: Kongehuset oplyser, at dronningen er blevet vaccineret mod coronavirus og skal genvaccineres tre uger senere.

* 2. februar 2021: Royal Run bliver udsat fra maj til september.

* 16. marts 2021: Dronningen og kronprins Frederik deltager for første nogensinde i et virtuelt statsråd med regeringens ministre.

* 24. marts 2021: Kongehuset meddeler, at dronningens 81-års fødselsdag på samme måde som sidste år bliver tilbragt på Fredensborg Slot, hvor begivenheden fejres privat. Kongefamilien kommer heller ikke ud på balkonen under vagtskiftet på Amalienborg klokken 12, som traditionen ellers foreskriver.

Kilder: Ritzau, Kongehuset og DR.