Kravet om mundbind eller visir gælder hele døgnet for alle rejsende på 12 år og derover. Kravet gælder i al kollektiv trafik:
- Togtrafik, herunder privatbaner, letbaner og metro.
- Buskørsel, herunder både lokale og regionale busruter, skolebusser, x-busser, fjernbusser, turistbusser og anden kørsel i bus, der kræver tilladelse i henhold til lov om buskørsel, fx partybusser
- Taxikørsel og anden erhvervsmæssig persontransport, som kræver tilladelse i henhold til taxilov.
- Færgetrafik, herunder indenrigsfærger og færger, der sejler mellem Danmark og havne i udlandet, mens disse færger befinder sig i dansk farvand.
Kilde: Transport- og Boligministeriet