Fakta

Marokko-sagen

* 24-årige Louisa Vesterager Jespersen fra Ikast og 28-årige Maren Ueland fra den norske by Bryne blev den 17. december 2018 fundet dræbt nær deres telt i et populært turistområde i nærheden af landsbyen Imlil i Atlasbjergene i Marokko.

* De to kvinder var på en måned lang rejse og var erfarne friluftsmennesker. Begge studerede på Universitetet i Sørøst-Norge i Bø i Telemark.

* Myndighederne i Marokko meldte kort tid efter drabet ud, at man betragter sagen som terror.

* Der blev efterfølgende foretaget adskillige anholdelser i sagen.

* En 33-årig schweizisk-britisk mand, Nicolas P., som er anholdt i sagen, blev i midten af april idømt ti års fængsel for terror. Han er ikke dømt for selve drabene. Hans forsvarer vil dog anke dommen.

* 24 personer er blevet tiltalt i sagen – heraf er fire hovedmistænkt for drabene. Der er i sagen anklager om at fremme terror, at danne en terrorcelle og bevidst at gøre personer fortræd.

* En spansk-schweizisk mand, som ifølge myndighederne har tilsluttet sig “ekstrem ideologi”, er anklaget for at hjælpe de fire hovedmistænkte med drabene. Han har i sagen nægtet sig skyldig.

* De fire hovedmistænkte optræder på en video, der blev offentliggjort en uge før drabene, hvor de sværger troskab til Islamisk Stat (IS).

* Den 25-årige gadesælger Abdessamad Ejjoud menes at være hjernen bag dobbeltdrabet.

* Marokkansk politi har tidligere oplyst, at Abdessamad Ejjoud står i spidsen for en terrorcelle, der støtter IS.

* I sagen florerer også en video, der angiveligt viser drabet på den ene af de to kvinder.

* Såvel det norske kriminalpoliti, Kripos, som danske Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at videoen er ægte.

* Sagen får et retligt efterspil i Danmark. Flere sigtes i forbindelse med delinger af videoen, der viser det ene drab. De fleste sigtes for at dele materiale af en karakter, som åbenlyst ikke bør deles. To sigtes for med delingen at have billiget terrorisme.

Kilder: NTB, VG, AP, AFP, Reuters, lokale marokkanske medier, det norske udenrigsministerium, PET og Østjyllands Politi.