Fakta

Merkur-vandring

I 2019 kan astronomisk interesserede den 4. januar opleve stjerneskud og 21. januar en total måneformørkelse.

November byder på en Merkur-passage hen over solen.

Læs her om Merkurs vandring over solskiven. som skal observeres gennem beskyttende solformørkelsesbriller. Eller man kan opleve fænomenet ved et af de offentlige arrangementer, som holdes på dagen.

* Merkur, som 11. november 2019 foretager en sjælden passage hen over solskiven, er den mindste og inderste af planeterne i vores solsystem.

* Merkurs diameter er blot to femtedele af Jordens, og da planeten tilmed er 92 millioner kilometer borte, er den ikke særligt synlig fra Jorden.

* Merkur-passagen indledes klokken 13.35, når planeten som en lille sort plet rører solranden. Hele passagen varer fem en halv time.

* Midtpunktet, hvor Merkur står længst inde på solskiven, er klokken 16.19. På det tidspunkt er solen ved at gå ned.

* Merkur-passager kan i gennemsnit ses 13 gange hvert århundrede. Den første passage blev observeret allerede i 1630.

* Man skal beskytte øjnene med solformørkelsesbriller eller betragte passagen gennem et solteleskop med filter, som ikke skader synet.

* Adskillige planetarier og observatorier holder åbent hus på dagen med solteleskoper opstillet udendørs.

Kilde: Ritzau, Den Store Danske.