Fakta

Om Tungvogncenter Syd

Tungvogncenter Syd er ét af tre tungvognscentre i Danmark, som alle varetager den operative kontrol af tunge køretøjer.

Tungvognscenter Syds arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet.

Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Tungvognscenter Syd ledes af politikommissær Stig Simonsen.