Fakta

Om vitaminet

Vitamin K spiller en vigtig rolle for blodets evne til at størkne (koagulere). Leveren behøver vitamin K til at danne såkaldte koagulationsfaktorer. Normalt genbruges det igen og igen, til dannelse af nye koagulationsfaktorer.

Blodfortyndende medicin, som indeholder warfarin eller phenprocoumon, stopper genbrug eller gendannelse af vitaminet. På denne måde nedsætter warfarin og phenprocoumon produktion af koagulationsfaktorer.

Hvis du bruger medicin med warfarin eller phenprocoumon, er det vigtigt, du spiser et jævnt indtag af vitaminet. En stor ændring af vitamin K-indtaget kan påvirke effekten af behandlingen. Medicinen kan ikke nedbryde vitaminet, men kun stoppe genbrug af den.

Spiser du pludselig meget store doser K-vitamin, vil der være en højere mængde K-vitamin i leveren. Leveren kan dermed øge produktion af koagulationsfaktorer.

Spis derfor dagligt grønne grøntsager, men gerne i samme mængde hver dag.

Apixaban, dabigatranetexilat, rivaroxaban (nye typer medicin som modvirker blodets størkningsevne) påvirkes ikke af kostens K-vitamin.

Kilde: Sundhed.dk