Fakta

Penge tilbage i skat

  • Skat udbetaler overskydende skat til din NemKonto fra den 10. april 2018.
  • I nogle tilfælde tager det dog længere tid, før pengene udbetales. Det er for eksempel, hvis beløbet er over 100.000 kroner, eller hvis du eller din ægtefælle har gæld til det offentlige, som skal modregnes.
  • Vi skal være helt sikre på, at modregningen i de overskydende skatter sker på et lovligt grundlag. Derfor gennemgår vi din gæld, inden vi udbetaler pengene. Vi kan desværre ikke sige, hvornår vi behandler din sag, eller fremskynde udbetalingen af dine penge, hverken hvis du ringer ind, eller hvis du hurtigt betaler gælden.
  • Du får en fast procentgodtgørelse udbetalt af din overskydende skat. Procentgodtgørelsen udgør 0,5 procent for indkomståret 2017.
  • For 2016 var der omkring en million danskere, der havde betalt for lidt i skat, og 3,4 millioner, der havde betalt for meget.
  • Der bliver betalt omkring 450 milliarder kroner i personskatter hvert år.

Kilde: Skat.dk