Fakta

Peter Hummelgaard

Han er vokset op i en arbejderfamilie tæt på Kastrup Lufthavn, og Peter Hummelgaard har som beskæftigelsesminister stået i front for den socialdemokratiske mærkesag om en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte.

Torsdag bliver han minister for endnu et område. Ligestilling. Det sker, efter at Mogens Jensen (S) onsdag trak sig efter den såkaldte minksag.

Navn: Peter Hummelgaard Thomsen.

Alder: 37 år.

Født: 17. januar 1983 i Tårnby.

Søn af: Ekspeditionsarbejder Jan Thomsen og rengøringsassistent Susanne Pedersen.

Uddannelse:

* 2004-2012: Cand.jur., Københavns Universitet.

Karriere:

* 2019-: Beskæftigelsesminister. Fra november 2020 også ligestillingsminister.

* 2017-2018: Formand for Skatteudvalget.

* 2015-: Folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

* 2014-2015: Politisk konsulent, 3F, formandssekretariatet.

* 2012-2014: Konsulent, Advice A/S.

* 2008-2012: Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

* 2005-2008: Juridisk student, Udenrigsministeriet.

Andet:

* Har skrevet bogen “Deltager Danmark” (2013) med Bjørn Hansen, Emilie Turunen, Nanna Westerby, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen og Bjarke Dahl.

Kilder: Folketingets hjemmeside, Socialdemokratiet.