Fakta

Plantesundhedscertifikat

Den 14. december 2019 indførte EU nye importregler, der betyder, at frø, planter, frugter og grøntsager skal ledsages af et såkaldt officielt plantesundhedscertifikat, hvis de skal tages lovligt med hjem fra lande udenfor EU.

For visse planter er der desuden krav om, at Landbrugsstyrelsen skal udføre importkontrol.

Et plantesundhedscertifikat garanterer, at frøene eller planterne er af arter, der ikke er uønskede eller direkte forbudte at indføre i EU, og at de har været undersøgt af officielle plantesundhedsmyndigheder. Dermed er risikoen for at bringe syge frø og planter ind i Danmark væsentligt nedsat.

Kilde: Landbrugsstyrelsen