Fire mænd og en kvinde er tiltalt i en sag om køb af en stor mængde skydevåben.
* Sagen skyldes forarbejde af den amerikanske politimyndighed Homeland Security Investigations. Agenter optrådte som våbensælgere på nettet.
* Dansk politi sagde ja til et tilbud om at deltage i og videreføre efterforskningen.
* Tiltalen drejer sig dels om levering af 20 skydevåben i juli 2019 til en adresse i Vamdrup, hvor en rumænsk mand havde lejet en lejlighed gennem Airbnb.
* Og dels om køb af yderligere 63 våben, hvoraf 25 skulle afhentes af et serbisk ægtepar på rasteplads Ejer Bavnehøj ved Skanderborg i november samme år.
* Alle fem tiltalte har bopæl i Sverige. To mænd anklages for at være bagmænd.
* Retten i Horsens skal blandt andet tage stilling til, om politiet begik ulovligheder ved at lokke de fem til at begå lovovertrædelser, som de ellers ikke ville have begået. Dommen ventes midt i december.
Kilde: Anklageskrift og oplysninger fra retsmøde.