* Prins Henrik blev født den 11. juni 1934 i Frankrig. Han døde den 13. februar 2018 på Fredensborg Slot.
* Han blev født i Talence i det sydvestlige Frankrig og døbt Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat.
* Prinsen tilbragte en del af sin barndom og ungdom i Vietnam, det daværende Fransk Indokina.
* 1952-57 studerede han jura og statskundskab på Sorbonne, Paris.
* 1959-62 værnepligt, blandt andet ved infanteriet i Algeriet.
* 1962-1967 ansat i det franske diplomati.
* 10. juni 1967 gift i Holmens Kirke med Margrethe, der dengang var tronfølger.
* I 2005 tog han titlen prinsgemal for at markere forskellen på dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i familien. I forbindelse med sin pensionering i 2016 vendte han tilbage til sin gamle titel, prins Henrik.
* Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969), og farfar til otte børnebørn.
Kilder: Kongeligt Leksikon og erindringsbogen “Skæbne forpligter” af prins Henrik.