Fakta

Råd til en god økonomi når man flytter hjemmefra

Her er en liste over nogle ting, du kan hjælpe dit barn med at få styr på, inden det flytter hjemmefra.

Råd 1: Få styr udgifter og læg et budget. Understreg overfor dit barn, at det også er en god ide at spare op til uforudsete udgifter.

Råd 2: Afsæt penge i budgettet til ferier og gaver. På den måde bliver dit barns budget ikke overbelastet ved højtider og fødselsdage.

Råd 3: Forklar dit barn, at gæld er en dårlig løsning og at det er dyrt at låne, da man så skal betale renter og gebyrer.

Råd 4: Hvis dit barn overvejer at tage et SU-lån så læg en plan for, hvor meget dit barn skal bruge hver måned og hvor længe det har brug for de ekstra penge.

Råd 5: Vil dit barn have et studiejob, så undersøg sammen med dit barn, hvor meget man må tjene, så barnet undgår at skulle betale SU tilbage. Husk også, at SU skal på hovedskattekortet og arbejdsgiveren skal have BI-kortet. Hvis man bruger hovedkortet begge steder, får man for meget fradrag og betaler for lidt i skat.

Kilde: Finanstilsynet