Fakta

Raynauds sygdom

Raynauds sygdom er en form for gigtsygdom, der er ganske udbredt. Du kan lære mere om sygdommen her:

  • Raynauds sygdom er en lidelse, der giver dårlig blodcirkulation i primært fingre og tæer. Det kan dog også ramme i næse og tungespids.
  • Symptomerne viser sig i anfald, hvor for eksempel en finger bliver bleg. Efterfølgende bliver det ramte område blåligt og til sidst rødt og hævet. Anfaldende kan give prikkende fornemmelse i fingeren og i nogle tilfælde være ganske ubehageligt og smertefuldt.
  • Anfaldene skyldes spasmer i form af sammentrækninger i blodårerne. De kan især blive udløst af kulde.
  • Sygdommen findes i en primær og langt mere sjælden sekundær form. Den primære form er almindelig i et køligt, fugtigt klima som det danske. Cirka 25 procent af befolkningen har oplevet denne type symptomer, oftest i mild grad, og hos cirka 10 procent af alle voksne kvinder og otte procent af voksne mænd er tilstanden tilbagevendende i mere eller mindre udtalt grad.
  • Den sjældnere sekundære form har sammenhæng med andre mere alvorlige lidelser.

Kilder: Gigtforeningen og Sundhed.dk