Fakta

Ritalin

Ritalin giver i store doser en ruslignende tilstand, som minder om amfetamin eller kokain; opstemthed, forbedret humør, øget selvtillid og mindre behov for søvn og mad. Når rusen aftager kommer oftest en nedtur præget af ekstrem træthed og depression.

Stoffet misbruges fx blandt studerende, da det i mindre doser kan øge korttids hukommelsen og indlæringsevnen. Nogle bruger stoffet i pressede perioder for eksempel op til eksamen.

Ritalin kan give alvorlige symptomer ved indtag af for stor dosis og give kraftig påvirkning af nervesystemet og hjertet.

Symptomerne på overdosis er:

Uro
Hallucinationer
Hurtig puls
Kvalme
Opkastning
Rystelser
Sveden
Temperaturstigning
Kramper

Kilde: Altomstoffer.dk.