Fakta

Sådan får du dine børn til at spise grøntsager

Går dit barn direkte efter kødet og du sidder tilbage og tænker: “Mit barn spiser for lidt grøntsager”? Så fortvivl ej, der er hjælp at hente.

Det anbefales at voksne og store børn får 600 gram frugt og grønt om dagen og mindre børn skal have 400 gram. Det kan være en kamp at få de små til at spise grønt, men med de her tips fra ernæringsekspert Christian Bitz har det aldrig været nemmere at lokke grøntsager i børnene.

– Fordel grøntsagerne ud over hele dagen og ikke kun til aftensmaden. Put en agurk i madkassen, lav sund remoulade og put oven på spegepølsemaden eller skær gulerødder og peberfrugter ud og server det, når børnene kommer sultne hjem fra skole.

– Børn skal smage på maden mange gange, inden de kan lide det. Så lad ikke dit barn bare dømme maden på forhånd, men tving dem til i det mindste at smage på den først.

– Hvis dine børn virkelig ikke kan lide maden, så bed dem om bare at lade det ligge på tallerkenen uden at sige: “Det kan jeg ikke lide”. Hvis for eksempel storesøster siger det, kan det være, at lillebror lige pludselig heller ikke kan lide rosenkålen.

Kilde: TV2 Livsstil