Fakta

Sådan har adfærden ændret sig under nedlukningen

Hope-projektet undersøger danskernes adfærd og holdninger til regeringens coronahåndtering. Projektet er stiftet på Aarhus Universitet og ledes af professor Michael Bang Petersen.

Det er støttet af Carlsbergfondet og har kørt siden epidemiens start i marts 2020. Den løbende undersøgelse bygger på data fra spørgeskemaundersøgelser, sociale medier og nyhedsmedier.

Den nyeste opdatering af undersøgelsen, som udkom fredag 19. februar, viser følgende udvikling:

– 75 procent mener, at regeringen fører den nødvendige politik for at håndtere coronavirusset.

– 70 procent svarer, at de i nogen eller høj grad er bekymrede og frygter konsekvenserne af den nuværende situation med corona. Siden januar er det et fald på ti procentpoint, og bekymringsniveauet er det laveste siden september 2020.

– Andelen, der er meget opmærksomme på at undgå forsamlinger, er faldet fra omkring 75 procent til 70 procent.

– Folks gennemsnitlige antal daglige kontakter er steget en smule. I februar ser vi i gennemsnittet to familiemedlemmer og venner, hvor tallet i januar lå nærmere halvanden.

– Omkring 50 procent angiver, at de i høj grad har ændret adfærd under coronaudbruddet. Det er et lille fald sammenlignet med januar, hvor omkring 60 procent svarede det samme.

– Omkring 30 procent i alderen 16-34 år føler sig stressede. I januar svarede 40 procent, at de var stressede.

– Af de 35-55-årige svarer lidt over 20 procent, at de føler sig stressede. I januar var det omkring 30 procent, der følte sig stressede.

– Bekymringen specifikt for den britiske mutation B117 er faldet. 29,5 procent er i februar ‘meget enige’ i, at mutationen er bekymrende. Det er ti procentpoint færre end i januar, hvor 39,8 procent svarede det samme.

Kilder: Hope-projektet på Aarhus Universitet/Ritzau