Fakta

Sådan kontrollerer Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen laver stikprøvekontrol af produkter, som sælges på det danske marked. Kontrollen foregår typisk ved, at vi udvælger produkter, som vores erfaring viser, der kan være en særlig risiko forbundet med.

Formålet med kontrollen er at:

  • Sikre, at der er en høj grad af sikkerhed på de produkter, der sælges i Danmark
  • Forhindre, at farlige produkter forhandles eller benyttes
  • Vejlede og informere erhvervsliv og forbrugere.

Sikkerhedsstyrelsen sætter nogle gange fokus på en hel varegruppe, som fx belysning, barnesenge, havestole eller småbørnslegetøj.

Kontrollen kan også blive udført som et tema. Et tema kan være kontrol af mærkningen på produkter, fx CE-mærkning, advarselsmærkning eller om den tilhørende brugervejledning til et produkt er korrekt.

Sikkerhedsstyrelsen laver desuden kontrol af produkter på baggrund af anmeldelser fra forbrugerne.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen