Fakta

Sådan skal du gøre ved udrykning

Så snart du bliver opmærksom på et udrykningskøretøj, skal du give plads:

• Træk ind til siderne. Hvis du kører i glidende trafik, skal du altid trække ind til højre, så udrykningen kan passere venstre om. Hvis du derimod kører i tæt trafik eller holder i kø i venstre vejbane, længst mod midterrabatten, skal du trække så langt ud til venstre, at udrykningskøretøjet kan passere imellem bilerne.

• Hvis der er plads, så kør frem og hold ind til siden, så bagvedkørende også kan trække ind.

• Giv altid tegn med bilens blinklys, så udrykningen kan se, at du har set den og er ved at trække ud til siden. Bliv ved med at blinke, indtil udrykningskøretøjet har passeret dig.

• Stands bilen, hvis det er nødvendigt.

• Det er tilladt at køre frem mod rødt lys, hvis det gøres for at give plads til udrykningskøretøjet. Dog skal du først sikre dig, at du ikke er til fare for andre.

• Hvis der er politieskorte med, så følg altid frem for alt politiets anvisninger.

Kilde: Politiet