Fakta

Sådan skete det for fødselaren

Han er født i 1935 i Østtibet. To år senere blev han fundet af højtstående lamaer på jagt efter den 13. Dalai Lamas efterfølger.

I 1940 blev drengen sat på tronen i Potala-paladset i Tibets hovedstad, Lhasa.

I 1950 invaderede Kina Tibet. Ni år efter flygtede Dalai Lama til Indien efter en folkelig opstand mod besættelsen.

Dalai Lama lever stadig i eksil i Indien, og der er endnu ikke identificeret en efterfølger.

Kina anklager ham for at være “splittelsesmager” og “en ulv i fåreklæder”.

I 1989 blev han tildelt Nobels fredspris for sin lange ikke-voldskamp for en fredelig løsning i Tibet.

Det udløste vrede i Kina, der regner Tibet for kinesisk.

Efter 1989 voksede Kinas økonomi og globale rolle, og det blev sværere for Dalai Lama at mødes med vestlige ledere.

Danmark har selv lagt sig politisk ud med Kina ved at modtage Dalai Lama på højt niveau. Det gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009, men to år senere ønskede han ikke at mødes med ham igen.

I 2015 løb Helle Thorning-Schmidt (S) fra sit løfte fra 2009 om at modtage Dalai Lama, hvis hun var statsminister.

I øvrigt åbner Dalai Lama døren til en ny karriere på sin 85-års fødselsdag.

Ifølge avisen New Music Express udsendes der på dagen et album med tekster og tanker fra Dalai Lama.

En stribe musikere har så sat musik til albummets 11 numre.