Fakta

Sådan undgår du store fugle på foderbrættet

  1. Sæt foderbrættet tæt på huset, så kan du holde øje med om kragerne kommer på besøg. Hvis de gør så skræm dem ved for eksempel at slå to stykker træ mod hinanden.
  2. Lav et fristed for de små fugle ved at gemme foderbrættet mellem buske og planter.
  3. Er du lidt snu så anbring foderkuglerne i en rund og aflang beholder af metal, som kun småfuglene kan nå ind til.
  4. Undgå foder med brød, korn og billige vildfugleblandinger.
  5. Afmål foderet så det ikke falder ned på jorden og tiltrækker mus, rotter og krager.
  6. Køb et lavt foderhus med spærrepinde eller net med en maskestørrelse på cirka 7 centimeter. Det vil forhindre kragerne i at komme ind.
  7. Du kan også sikre dine foderkugler mod krage-angreb ved at hænge kuglerne op i en lang stiv ståltråd.
  8. Du kan også hænge foderkuglerne op i en omvendt urtepotte. På den måde opgiver kragerne hurtigt foderet, mens småfugle kan flyve hen til det nedefra.

Kilde: Idenyt